Hjertelig velkommen til min hjemmeside!

Tak, fordi du har fundet vej hertil og har lyst til at blive lidt klogere på min glæde ved at skrive og formidle spændende historie på kulturvandringer i Hørsholm Slotshave.


Min seneste bog er den biografiske roman ARV AF STORHED Et liv i mokkasiner.

Bogen om Hakikta Najin Jordan kom til veje gennem samtaler med hans enke, familie og venner, og ikke mindst gennem et kæmpe research-arbejde. Den bragte mig også til South Dakota, hvor jeg gik i hans fodspor.

Det blev hurtigt tydeligt, at Hakikta var en mand, der satte sig spor i verden. Han havde evnen til at lette folks hjerter fra tyngende tanker, og han trak naturligt folk til sig med en respektfuld tilgang til alle og alt.

Læs Hakikta Najin Jordans gribende livshistorie. – Fra fødslen på prærien til tiden i Gentofte.

En bog, som giver dig værktøjer til at vinke farvel til eksamensangst og i stedet sige EKSAMEN her kommer JEG!

EKSAMEN her kommer JEG! er bygget op omkring positivitet som drivkraft.

Bogen hjælper dig ydermere til at få fokus på dine styrker, dit kropssprog, hvordan du øger fokus og koncentration og øger indlæring af pensumstoffet.

Bogen følger dig på din vej, fra du får pensumlisten i hånden, til du står i selve eksamenslokalet. Den indeholder desuden 24 øvelser, som hjælper dig til at tage styringen i din eksamenssituation og til at rette et projektørlys mod alle de kraftfulde værktøjer, du selv indeholder.

Værktøjer, som kan hjælpe dig til at udnytte dit fulde potentiale. Ikke blot i eksamenstiden, men også fremover.

Hvad siger nogle af mine læsere

Eksamen her kommer jeg, var det, jeg tænkte, da jeg havde læst denne bog. Den er et rigtig godt værktøj til os der har, eller arbejder med, eksamensskræk. Jeg vil anbefale den stort!!!!

Diana S.

SAXO

…din bog har hjulpet mig rigtig meget igennem alle mine eksaminer.

Mona

9. klasses elev

Rossaus bog kan varmt anbefales, hvis man har svært ved eksamen, men den kan også anbefales, hvis man har brug for at se på eksamen med nye øjne og alternative muligheder til sin forberedelse.

Xenia J.

SAXO

Min børnebog MANOLO – DET MAGISKE SVÆRD

Hvad sker der, når en ganske almindelig dreng pludselig finder et magisk sværd i en brønd? Et sværd, der fortæller ham, at når han tror på sig selv, kan han gøre magiske ting.

Du hvirvles ind i en verden af magi og tages med på en rejse i tid og sted, hvor alt kan lade sig gøre, bare man har et magisk sværd.

MEN, du får også del i en verden af venskab. Venskab, når det virkelig gælder.

Min børnebog SOLSKINSLANDET

En eventyrlig og hjertevarm historie. Et børnenes verden, hvor mod afprøves, venskaber opstår, og nysgerrighed får lov at udfolde sig.

Mød Silke, Oscar og Tommy samt hunden Pip og følg den på deres vandring op ad regnbuen til Solskinslandet. I Solskinslandet løber Pip pludselig afsted, og så starter eventyret. Lykkes det mon at finde Pip og få ham med hjem?

Snart får de følgeskab af det lille væsen Svip, der lover at hjælpe børnene, hvis de så til gengæld hjælper ham med at komme ind til Prinsesse Solsikke. Prinsessen holdes nemlig fanget på slottet af soldater fra Rævedalen.

En magisk og eventyrlig verden i alle regnbuens farver venter forude.

Hvad siger nogle af mine læsere

Læser

SAXO

Mega god

Heidi A.

SAXO

Læser

SAXO