Kulturvandring: Fra borg til barok
14. juni 2026 kl. 14:00 – 15:15

FRA BORG TIL BAROK
MIDT I DET GRØNNE HØRSHOLM GEMMER LANDSKABET PÅ HISTORIER, DER RÆKKER LANGT TILBAGE – TIL EN TID MED BORGE, RIDDERE OG STORMÆND.
På denne kulturvandring i Hørsholm Slotshave bevæger vi os gennem århundreder fra middelalderborg til barokslot og videre til den grønne have, som i dag er en del af hverdagen i Hørsholm.
Slotshaven er ikke bare et grønt åndehul, men et historisk rum, hvor arkitektur, natur og menneske altid har været tæt forbundne. Et samspil, som stadig præger stedet i dag. Her blev landskabet brugt til forsvar, til iscenesættelse og til magt – og senere til nydelse, rekreation og fællesskab.
Historien synes næsten at ånde os i nakken, når vi ser sporene fra fortiden i terrænet, og når vi forestiller os adelige ryttere komme ridende gennem skoven, fulgt af deres tro væbnere. Vi står, hvor voldgrave og bygninger engang formede landskabet, og hører om stormænd, konger og dronninger, der satte deres aftryk på stedet.
Undervejs tager vi blandt andet til borgfest i middelalderen, hører om jagtlandskaber og om barokkens scenografiske sanseoplevelser, hvor arkitektur og natur blev formet med symmetri og pragt, så man næsten troede, man befandt sig i en fortryllet verden.
🗓 Søndag 14. juni 2026, kl. 14.00-15.15
🎟️ Billetpris: 95 kr. + adm. gebyr
📍Mødested: Starten af Kirke Allé, Hørsholm (overfor parkeringen v/Hørsholm Ridebane)
Længde og varighed: 1,4 km, ca. 75 min.

PRAKTISK
📍🚗 Mødested: Starten af Kirke Allé, Hørsholm – overfor parkeringen ved Hørsholm Ridebane.
🌳 Husk: gode gå-sko til græs/grus etc.
🧑🤝🧑 Børn: Turen er egnet for ældre børn fra ca. 15 år.
🐾 Hunde: Rolige hunde i snor er velkomne.
GODT AT VIDE: Ingen toiletter i umiddelbar nærhed af slotshaven – Nærmeste mulighed er i bymidten.
🌦️ Vejr: Vi lader os ikke begrænse af vejret, når vi skal vække fortiden til live. Husk evt. en paraply, hvis det drypper lidt! Skulle vejret mod forventning blive direkte uforsvarligt, så jeg må aflyse, så hører I naturligvis fra mig – men ellers glæder jeg mig til at dele historierne med jer under åben himmel.
MED BUS/ TOG:
Tog til Rungsted Kyst st.
Tag bus 330R eller 375R (fra ØST-siden af stationen) til Hørsholm Ridebane (Rungstedvej).
Stå af ved Hørsholm Ridebane (= store grønne område), gå over Ridebanen til starten af stien mod kirken, hvor vandringen starter.
Bus 150S og 500 S.
Stå af ved Hørsholm Hovedgade, gå over Hørsholm Ridebane til starten af stien mod kirken, hvor vandringen starter.
KONTAKT DIN GUIDE




